Tatovøren fra Auschwitz

 

Forfatter: Heather Morris
Forlag: Aronsen
Udgivelsesår: 2019
ISBN: 8793338852

*****

TATOVØREN FRA AUSCHWITZ er baseret på den sande historie bag et af holocausts stærkeste symboler – de uudslettelige tal, der blev tatoveret på fangernes arme. Da Lale Sokolov, en slovakisk jøde, fik tildelt jobbet som ’Tatovøren’ – og i bogstaveligste forstand blev tvunget til med blæk at kradse numre ind i sine medfangers arme – brugte han den smule frihed, som hans position tillod, på frit at bevæge sig omkring og bytte juveler med mad. Sådan kunne han holde andre fanger i live.
Der er skrevet utallige bøger om holocaust, men ikke en helt som denne. Lale Sokolov forstod præcis, hvad der ventede ham selv og de andre fanger, og var fast besluttet på ikke kun at overleve, men at leve sit liv til fulde. Selvom hans historie er forfærdelig, er det en historie om håb og mod – og, hvor utroligt det end lyder, også om kærlighed.I den lange kø af fanger, der ventede på at blive tatoveret, stod en skrækslagen ung kvinde. For Lale,som var en selvsikker og til tider letsindig fyr, var det kærlighed ved første blik.Gita og Lales kærlighedshistorie er blevet kontrolleret via den dokumentation, der findes, og som er tilrådighed.
Fortællingen, som har været ufortalt i over 70 år, vil bringe tårerne frem, men vil også opløfte. For her, under de allerværste omstændigheder, findes også den smukkeste menneskelighed.

*****

Jeg ved ikke hvorfor, men noget siger mig denne bog er en klassiker, også selv om jeg kun kan finde et udgivelsesår som siger 2019, hvilket jo overhovedet ikke er særlig lang tid siden, selv om det virker sådan når man har været lukket inde længe #coronalockdown (Ps. jeg skrev det her for lang tid siden, og har åbenbart ikke fået postet...)

Når det så er sagt, så var jeg ikke over entusiastisk omkring denne bog. Dens budskab er da bestemt noget værd og den giver da et unikt syn på koncentrationslejre indefra og det er sådan en bog der skal huskes og diskuteres mange generationer frem. Ingen diskussion fra mig. Den her bog skal læses! Af alle. Basta. 

Men, jeg er ikke ret meget til at læse om mennesker der "aldrig" gør noget forkert og som altid er perfekte. Især når det handler om rigtige mennesker, der har eksisteret i virkeligheden. Og det var lidt sådan jeg havde det med Lale. Han var den eneste i togene til lejren der forholdt sig rolig og ham der klarede sig bedst fordi han altid havde været sød ved lige den rigtige person. Det blev altså en heltefortælling. Og misforstå mig ikke, jeg forstår heltefortællinger og hvorfor vi bliver draget af dem, jeg har trods alt valgt historie som et undervisningsfag. Men jeg føler bare noget af det autentiske forsvinder fra fortællingen. Og det er det autentiske, der i sådan nogle bøger her, der gør det helt fantastisk at læse, såå det. Jeg begyndte at have svært ved at se Lale som en person, et menneske, og når først det sker, så bliver det lidt kedeligt. 

Så det blev et kort review, men for at summe up, jeg syntes bogen er vigtig, skal være en klassiker og som berøre et helt enormt vigtigt emne, men jeg syntes den var lidt kedelig og for heltefortælling præget.