Of Mice and Men

Forfatter: John Steinbeck

Sidetal: 112

Udgivet: 2002

Originalt udgivet: 1937

Sprog: Engelsk

ISBN: 0142000671

*****

The compelling story of two outsiders striving to find their place in an unforgiving world. Drifters ins search of work, George and his simple-minded friend Lennie have nothing in the world except each other and a dream - a dream that one day they will have some land of their own. Eventually they find work on a ranch in California's Salinas Valley, but their hopes are doomed as Lennie, struggling against extreme cruelty, misunderstanding and feelings of jealousy, becomes a victim of his own strength. 

Tackling universal themes such as friendship of a shared vision, and giving voice to America's lonely and dispossessed, Of Mice and Men has proved one of Steinbeck's most popular works, achieving success as a novel, an Broadway play and three acclaimed films. 

*****

Da jeg var lille, og lige begyndt at forstå glæden ved klassikere, fortalte min far mig om en bog ved navn Vredens Druer. Selv om den bog burde have været god, skulle den have været lang og rimelig tør. Og det er grunden til at jeg aldrig har læst noget af Steinbeck. Før nu.

Det havde faktisk heller ikke været min plan at læse Of Mice and Men, men da kæresten havde taget den med i sommerhus (specielt for at jeg kunne læse hans yndlingsbog), og jeg forelskede mig i coveret, så blev det jo den næste bog i rækken. Og det tror jeg er den bedste beslutning min kæreste nogensinde kommer til at tage for mig. 

Det er nu et stykke tid siden jeg læste den, og jeg kan stadig meget tydeligt huske de følelser som bogen frembragte.

Bogen er skrevet under 30'ernes depression, som mange af Steinbecks andre bøger, og omhandler også to arbejderes liv under den periode. Det var en depression, der efterlod mange fattige og med ingen bedre rollemodeller end Bonnie og Clyde. Og det giver et meget godt billede af, hvor skrald det egentlig var at leve under den tid. Noget af det jeg især elskede ved denne bog er, hvor god Steinbeck var til at vise vilkårende og hverken forskønne dem eller forværre dem. Okay, nu levede jeg ikke selv i den tid, men det var sådan det kom til at virke på mig.

Selv om bogen er kort, så formår den stadig at røre en. Ikke mindst på grund af hans formidable personkarakterstik, som var så veludført ved George og Lennie. Mit hjerte blødte for Lennie helt fra begyndelsen, og jeg heppede på og respekterede George fra begyndelsen - det er sjældent man møder nogen så loyale, når det ville være nemmere at være alene. Selv om man ikke får en fuld baggrundshistorie om personerne, så formåede Steinbeck at vise, hvem de var som personer og hvor de kom fra, med meget få ord og velvalgte sætninger.

Den her bog lever virkelig op til det at være en klassiker, og jeg tror den vil gavne mange læsere. Om ikke andet, så fordi den åbner ens syn for de knapt så heldigt stillede og uligheden i, hvordan man kan opføre sig, hvis bare man har lidt på kistebunden.