Magi

Forfatter: Danielle Steel

Udgivet: 2018

Originalt udgivet: 2016

Forlag: Lindhart og Ringhof

Sprog: Dansk

Originalt sprog: Engelsk

Sider: 320

ISBN: 978-87-11-69871-6

*****

EN FORTRYLLENDE FORTÆLLING OM TILVÆRELSENS MAGISKE STUNDER

Hvert år i Paris finder den glamourøse middag Dîner en Blanc sted ved et nøje udvalgt vartegn i Lysets by, og hver gang venter der de hemmeligt indbudte gæster en helt uforglemmelig oplevelse. 

På en af disse vidunderlige sommeaftener befinder en gruppe gode venner sig på tærsklen til forandring - og inden aftenen er omme, vil disse tre pars liv tage en uventet og dramatisk drejning, som vil føre læseren ud på en medrivende rejse på tværs af kontinenterne. 

*****

Efter at have læst denne bog, er jeg fyldt med et ønske om, at blive inviteret til den hvide middag. At opleve tusindvis af mennesker, alle klædt i hvidt, komme og gå som i et eventyr, vil ikke være noget jeg nogensinde rigtigt ville kunne tro på, uden at se det. Det virker for fantastisk og magisk til, at det kan være muligt. Og netop derfor tror jeg, at den her bog besad en smule magi. Beskrivelsen af den hvide middag var virkelig fantastisk! 

Desværre efterlod den her bog mig også med en fornemmelse af, at jeg aldrig mere vil kommer til, at læse noget af Danielle Steel. Det var ikke min tid værd! Heldigvis blev der ikke brugt ret meget tid, da det var en ualmindeligt hurtigt læst bog. Der var intet svært over den, ingen beskrivelser (bortset fra den hvide middag!), der var værd at tænke nærmere over. Det hele var faktisk lidt sådan blah. Og dog tror jeg, at den her bog kunne have været så meget mere, hvis bare personerne var til at holde ud. Desværre forholdt det sig langt fra sådan. Den ene person var faktisk mere kedelig og intetsigende end den næste, med flair for dramatik, der var håbløst unødvendigt. 

Jean-Phillipe og hans kone Valerie formåede at skabe problemer i deres ægteskab, fordi 

Jean-Philippe ønskede sig et job med flere penge - ikke fordi han ikke fik nok, eller ikke boede i et stort nok hus, men fordi han gerne ville spare op. Og så sidder jeg her og tænker "hvad?". For at få flere penge så man kan spare op, når man tydeligvis ikke mangler penge, så vil man rive familiens rødder op og flytte til Beijing eller noget i den stil, og forlange at konen nok ville blive nødt til at sige sit job op. For at det ikke skal være løgn, så var det faktisk Jean-Philippe de andre personer holdt med i den her sag, for tydeligvis måtte Valerie da kunne se det fornuftige i flere penge. Jeg sad målløs! Jeg syntes faktisk, at det viste Jean-Philippe som en egoistisk person, som syntes at hans job og karriere er mere vigtig en hans kone. Og det brød jeg mig ikke spor om! 

Benedetta og Gregorio var heller ikke mit yndlingspar, men det gav nok sig selv, da jeg tvivler på Steel ønskede, at nogen skulle bryde sig om Gregorio, som ligesom Jean-Philippe var ualmindeligt egoistisk og selvisk. Benadetta sparkede da i det mindste noget røv, selv om jeg syntes hun lod Gregorio opføre sig som en røv i alt for lang tid... heldigvis fik det da en ende. 

Chantal - toppen af kransekagen. Hun var på en måde min yndlings. Men jeg har en idé om, at det kun er fordi det er hendes historie jeg var mest interesseret i. Men hun irriterede mig grænseløst. Når man læste om søde, rare, smukke Chantal så læste man det samme igen og igen. Det var som en cd, grammofonplade eller what ever, der var gået i stå - rundt og rundt kørte det. "Ej mine børn er SÅ søde og jeg elsker dem, men jeg ser dem ikke nok! Ej, de tænker ikke på at jeg er en kvinde og også ønsker mig selvskab. Ej, hvor er de bare søde! Jeg elsker dem, men jeg er ikke lige på bølgelængde med to af dem bla bla bla bla". Og så forfra. Man blev ret hurtig ret træt af hende. Og hendes børn, som ikke på nogen måde var søde og kærlige, men snotforkællede og nogle møgunger, der havde passeret grænsen for, hvor meget de måtte misbruge deres mor. 

Det at læse den her bog, føltes som en uendelighed, og da jeg endelig var færdig med den, var jeg virkelig også færdig. Grædefærdig. Bogfærdig - jeg tror ikke jeg orkede, at læse en bog i en uge, fordi den var sådan noget lort så DÅRLIG! 

Noget jeg har måtte lære er at, hvis Danielle Steel er god til noget så er det at skrive om en bunke SUPER rige mennesker, jeg ikke kan holde ud.