Howl's moving castle

Forfatter: Diana Wynne Jones 

Udgivet: 2009

Originalt udgivet: 1986

Forlag: HaperCollins children's book

Sprog: Engelsk

Sider: 302

Serie: Ja 

ISBN: 978 0 00 729926 3

*****

"How about making a bargain with me?" said the demon. "i'll break your spell if you agree to break this contract I'm under." 

In the land of Ingary, where seven-league boots and cloaks of invisibility really exist, Sophie Hatter attracts the unwelcome attention of the Witch of the Waste, who puts a curse on her. Determined to make the best of things, Sophie travels to the one place where she might get help - the moving castle which hovers on the nearby hills. 

But the castle belongs to the dreaded Wizard Howl whose appetite, they say, is satisfied only by the hearts of young girls...

*****

Det er anden gang jeg læser den her bog. Og hvis jeg læser den to gange, må det jo nødvendigvis være fordi, at jeg syntes den er god. Og det er den virkelig. Howl's moving castle kan virkelig noget. Den er sød, den er sjov og, til tider, forvirrende.  

Sophie starter ud med at være en ung, og i hendes øjne, kedelig pige. Hun er fuldt ud overbevist om, at hun aldrig vil få lykken, så hun slår sig til tåls med sit liv, hvor trist det så end er. Mens hendes søstre bliver sendt ud på eventyr da faderen dør, så bliver Sophie hjemme og syer hatte. Hun står ikke ude bag kassen, men hun sidder omme i baglokalet og snakker til sine hatte. Alt det ændre sig dog da hun bliver forhekset af the Witch of the Waste. Sophies transformation efter hun bliver forvandlet til en gammel dame er min favorit del af den her bog. Jeg elsker, at man starter bogen ud med tanker som "han var gammel, nok omkring midt tyverne" til "Sikke en ung mand, nok omkring midt tyverne". Og så er jeg helt vildt med hendes jeg-kan-ligeså-godt-gøre-det-for-jeg-er-gammel attitude. Men selvom historien er fra Sophies synspunkt, og selv om den starter ud med Sophie og slutter med Sophie, så er det ikke helt Sophie, som er bogens hovedperson. Det virker mere som om bogens hovedperson er Howl...

Howl er nok det, jeg ville kalde en lidt forkælet mand. Lidt meget faktisk. Han fare rundt og forventer, at alle på en eller anden måde skal hjælpe ham og, hvis han har brug for det så skal folk bare stå til rådighed eller også begynder han mere eller mindre at opfører sig som et barn. Og så er han forfængelig! Han går i hvert fald meget op i sit udseende. Ikke at der er noget i vejen med det, men når først man får er hysterisk anfald, fordi man kom til at farve sit hår i den forkerte farve, så går det lidt for langt... Men han er også kærlig og sød. Selv om han forventer at folk hjælper, så hjælper han også. Han havde chancen for at smide Sophie ud af sit hjem med det vuns, men han lader hende blive, han tager ikke fuld pris for sit arbejde, hvis dem, der har bestilt ham er fattige osv. Og så kan alt tilgives! 

I størstedelen af bogen farer Howl ind og ud af den magiske dør, samtidig med, at han prøver at slippe for, at snakke med kongen og stikker af fra The Witch of the Waste. Og man får ikke rigtig en forklaring på, hvorfor før i slutningen af bogen. Og det er her bogen bliver lidt forvirrende. Der sker rigtig meget, men man får ikke en forklaring på noget af det før til sidst. Og det sker netop, fordi alt er fra Sophies synspunkt, men historien egentlig handler om Howl. Og så skal det jo blive forvirrende. Jeg oplevede, både første gang jeg læste den og den her gang, flere øjeblikke, hvor jeg ingen idé har om, hvad der sker. Bogen har et hæsblæsende tempo, hvor rigtigt meget sker og den er spændende, men det kan altså være svært at følge ordentligt med. Men jeg elsker den. Der er noget vildt charmerende og hyggeligt over Howl's Moving Castle og selv om jeg ikke helt kan få min hjerne til at opfatte alt, så er det en behagelig læseoplevelse, som jeg syntes er værd, at opleve.