A Christmas Carol
Forfatter: Charles Dickens
Original titel: Complete Ghost Stories
Udgivet: 1997
Forlag: Wordworth Editions
Sprog: Engelsk
Sider: Fra 56 - 121
ISBN: 978 1 85326 734 5
*****
Interest in supernatural phenomena was high during Charles Dickens' lifetime. He had always loved a good ghost story himself, particularly at Christmas time, and was open-minded, willing to accept, and indeed put to the test, the existence og spirits.
His natural inclinations toward drama and the macabre made him a brilliant teller of ghost tales, and in the twenty stories presented, which include his celebrated A Christmas Carol, the full range of his gothic talents can be seen.
Chilling as some of these stories are, Dickens has managed to inject characteristically grotesque comedy as he writes of revenge, insanity, pre-cognition and dream visions, he indulges also in some debunking of contemporary credulity
*****
Hvert år læser jeg A Christmas Carol af Charles Dickens. Og hvert år sidder jeg tilbage og føler, at nu er det da virkelig blevet jul! Jeg ved ikke helt præcis, hvorfor, men jeg ELSKER A Christmas Carol. Det kan nemt være fordi, at jeg elsker perioden bogen foregår i- den måde jeg forestiller mig deres tøj, den måde gaderne er bygget op på, hestevogne, buk og løft med hatten. Men det kan også være fordi, at jeg virkelig elsker den julestemning, der strømmer igennem hele bogen. Jeg føler, at A Christmas Carol har noget som vi lidt har mistet i nutidens jul. Den basere ikke julen på, hvor store gaverne er eller, hvor meget mad vi kan stoppe i os (selv om den sidste del er min ultimative favorit ved julen. Næsten da). Nej, den basere julen på glæde, dans, leg og at være sammen med dem man holder af. Alt det bedste ved julen.
Og for, at man virkelig kan nyde alt det ovenstående, så bliver man selvfølgelig nødt til at se det "grimme" først. I det her tilfælde, Scrooge. Og hans griskhed... Eller som The Ghost of Christmas Present nok ville have valgt at sige:
I løbet af bogen følger man Scrooge, en grisk, gammel mand, som mistede sin forlovede til penge og som basere al sin glæde på, hvor mange penge han er i besidelse af. Derfor går det meste af hans liv på at være sur, og på ikke at bruge overflødige penge. Og det er let, at lade sig fange og ikke bryde sig om Scrooge i begyndelsen af bogen. Han er trods alt den, der udbryder "Humbug" ved en hver god lejlighed, og som forlanger, at hans ekspedient skal holde sig varm på ét eneste stykke kul. Men jo mere man læser, jo større et indblik får man i Scrooge. Man ser hans barndom, hvor trist den var, man ser hans ungdom og hans håb, som vokser sig større og større til de er helt ude i hampen. Men mit hjerter smelter nu stadig for Scrooge. Jeg får så ondt af ham, som han danser rundt og ønsker, at alt var som det var engang, at Tiny Tim ikke var syg og alt det andet, der viser, at han dybest set er et godt menneske. Og helt galt går det jo ikke. Scrooge ender jo vitterlig med at blive den bedste mand man kunne tænke sig; en der bærer julens sjæl med sig hele året:
... Og når enden er god er alting godt!
PS. Charles Dickens siges at være manden bag julen - ikke forstået på den måde, at han skabte julen, men han skabte meningen bag julen. Og det tror jeg, jeg er ret enig i.
Forsinket Glædelig Jul og Godt Nytår
Og for, at man virkelig kan nyde alt det ovenstående, så bliver man selvfølgelig nødt til at se det "grimme" først. I det her tilfælde, Scrooge. Og hans griskhed... Eller som The Ghost of Christmas Present nok ville have valgt at sige:
They [børnene] cling to me, appealing from their fathers. This boy is Ignorance. This girl is Want. Beware them both, and all of their degree, but most of all beware this boy, for on his brow I see that written which is Doom, unless the writing be erased
I løbet af bogen følger man Scrooge, en grisk, gammel mand, som mistede sin forlovede til penge og som basere al sin glæde på, hvor mange penge han er i besidelse af. Derfor går det meste af hans liv på at være sur, og på ikke at bruge overflødige penge. Og det er let, at lade sig fange og ikke bryde sig om Scrooge i begyndelsen af bogen. Han er trods alt den, der udbryder "Humbug" ved en hver god lejlighed, og som forlanger, at hans ekspedient skal holde sig varm på ét eneste stykke kul. Men jo mere man læser, jo større et indblik får man i Scrooge. Man ser hans barndom, hvor trist den var, man ser hans ungdom og hans håb, som vokser sig større og større til de er helt ude i hampen. Men mit hjerter smelter nu stadig for Scrooge. Jeg får så ondt af ham, som han danser rundt og ønsker, at alt var som det var engang, at Tiny Tim ikke var syg og alt det andet, der viser, at han dybest set er et godt menneske. Og helt galt går det jo ikke. Scrooge ender jo vitterlig med at blive den bedste mand man kunne tænke sig; en der bærer julens sjæl med sig hele året:
I will honour Christmas in my heart, and try to keep it all the year. I will live in the Past, the Present, and the Future. The Spirits of all Three shall strive within me. I will not shut out the lessons that they teach!
... Og når enden er god er alting godt!
PS. Charles Dickens siges at være manden bag julen - ikke forstået på den måde, at han skabte julen, men han skabte meningen bag julen. Og det tror jeg, jeg er ret enig i.
Forsinket Glædelig Jul og Godt Nytår
Kommentarer
Send en kommentar