My sweet revenge
Forfatter: Jane Fallon
Udgivet: 2017
Forlag: Penguin
Sprog: Engelsk
Sider: 216
ISBN: 9781405917759
*****
I want to make my husband fall back in love with me.
Let me explain. This isn't an exercise in 1950s wifeydom. I haven't been reading articles in old women's magazines. 'Twenty ways to keep your man'. That couldn't be further from the truth.
I want him to fall back in love with me so that when I tell him to get the hell out of my life he'll care. He won't just think, 'Oh good'.
I want it to hurt.
Paula has had Robert's back since they got together as drama students. She gave up her dreams so he could make it. Now he's one of the nation's most popular actors. And Paula's just discovered he's having an affair.
She's going to remind Robert just what he's sacrificing. And then she's going to break his heart like he broke hers. It will be her greatest acting role ever.
Revenge is sweet. Isn't it?
*****
Jeg syntes egentlig at bogen startede ud ret god. Det hele starter med at Paula lige har fundet ud af at hendes mand har en affære og så begynder det egenligt. Man følger hende mens hun får sin idé om hævn, man følger hende i hendes første spæde skridt mod en ny person som Robert kan forelske sig i igen, man møder alle de personer, der er vigtige for historien. Og så er My Sweet Revenge faktisk ret underholdende. Det første stykke tid! Men så er det som om det bliver lidt for meget. Jeg fik følelsen af at Jane Fallon besluttede sig for, at nu var problemet sådan set lidt løst, så nu har vi brug for et nyt kaos.
Mens jeg stadig var ret begejstret for bogen, var Paula i fuld sving med sin hævn. Hun var begyndt at tabe sig og hun havde rekrutteret elskerindens mand til at hjælpe sig. Det spidsede til, det blev spændende det her og BUM! Saskia, den ret forfærdelige elskerinde, tager kontakt til Paula og fortæller hende en løgn og hvad gør Paula? Hun stoler på hende! Og det til trods for "beviser" for, at det er Saskia. Og så fortæller Paula det til Josh, Saskias søde mand, og så bliver han ked af, at han hjalp Paula, hvorefter han ikke vil snakke med Paula. Altså helt ærligt! Jeg ved, at folk ELSKER Paula fordi hun er så stærk, så morsom og fordi hun ikke er ret naiv, men hvis man er ret sikker på, at det er en bestemt person, der er sammen med ens mand og ens mand er begyndt at tilbringe mere tid sammen med en selv og den person så først der går "ej altså, din mand har en affære med en på arbejdet" SÅ BURDE MAN ALTSÅ IKKE TRO PÅ DET! Hvem ville gøre det? Med den mærkværdige timing? Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville tro på det, helt så hurtigt som Paula tror på Saskia. Men det gjorde hun altså og så fik vi lige en halv bog, hvor Paula og Josh prøver at gøre det godt igen med Saskia, dog uden at Saskia ved det, og hvor Paula tror, at det er en anden, der er sammen med Robert, Paulas mand.
Og for at gøre det hele meget værre, så var der kapitler skrevet fra Saksias synspunkt! Og jeg havde ærligt talt ikke brug for, at vide hvad der foregik inde i Saskias hoved. Jeg havde ikke brug for at vide, hvad hun havde gang i! Det i sig selv var en spoiler, for uden Saksias "og så troede Paula på at det var en anden end mig haha" så havde det måske ikke været så slemt. Og jeg havde i hvert fald ikke følt at jeg spildte tiden. Nu følte jeg nemlig, at jeg spildte tiden med afsløringer, som ville have gjort slutningen lidt mere spændende.
Jeg var ærligt talt ikke særlig begejstret for nogen af personerne. De var generelt lidt overfladiske og hvad jeg ville betragte som lidt stereotypiske. Paula var meget sådan "jeg vil ikke knække på grund af den idiot jeg er gift med", Robert var bare en idiot, Saskia var den typiske onde elskerinde, som bare er helt forfærdelig, Josh var som en lille hundehvalp og George, Paulas og Roberts teenagedatter, var rapkæftet og havde masser af gå-på-mod.
Det var bare ikke en bog jeg var vild med og jeg er lidt ærgelig over, at jeg overhovedet har købt den.
*****
Da jeg købte denne bog, var det den første af de tre bøger jeg købte for at få rabatter. Min logik var - "der er en kage på, den handler om hævn, den lyder morsom. Den må være god at læse mens man venter på flyet." Jeg fik ikke læst den mens jeg ventede på flyet. Jeg læste en af de andre bøger, men det er sådan set nok ligegyldigt. Pointen er i hvert fald, at jeg glædede mig til at læse den. Jeg glædede mig helt vildt! Og nu er jeg faktisk lidt mere end bare en smule skuffet.
My Sweet Revenge får, inde på Goodreads, en score på hele 3.94 stjerner, så ikke nok med at den ser helt vildt lækker ud, men den får også bare helt vildt meget ros! Jeg var desværre bare ikke ret enig med noget af det.
Jeg syntes egentlig at bogen startede ud ret god. Det hele starter med at Paula lige har fundet ud af at hendes mand har en affære og så begynder det egenligt. Man følger hende mens hun får sin idé om hævn, man følger hende i hendes første spæde skridt mod en ny person som Robert kan forelske sig i igen, man møder alle de personer, der er vigtige for historien. Og så er My Sweet Revenge faktisk ret underholdende. Det første stykke tid! Men så er det som om det bliver lidt for meget. Jeg fik følelsen af at Jane Fallon besluttede sig for, at nu var problemet sådan set lidt løst, så nu har vi brug for et nyt kaos.
Mens jeg stadig var ret begejstret for bogen, var Paula i fuld sving med sin hævn. Hun var begyndt at tabe sig og hun havde rekrutteret elskerindens mand til at hjælpe sig. Det spidsede til, det blev spændende det her og BUM! Saskia, den ret forfærdelige elskerinde, tager kontakt til Paula og fortæller hende en løgn og hvad gør Paula? Hun stoler på hende! Og det til trods for "beviser" for, at det er Saskia. Og så fortæller Paula det til Josh, Saskias søde mand, og så bliver han ked af, at han hjalp Paula, hvorefter han ikke vil snakke med Paula. Altså helt ærligt! Jeg ved, at folk ELSKER Paula fordi hun er så stærk, så morsom og fordi hun ikke er ret naiv, men hvis man er ret sikker på, at det er en bestemt person, der er sammen med ens mand og ens mand er begyndt at tilbringe mere tid sammen med en selv og den person så først der går "ej altså, din mand har en affære med en på arbejdet" SÅ BURDE MAN ALTSÅ IKKE TRO PÅ DET! Hvem ville gøre det? Med den mærkværdige timing? Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville tro på det, helt så hurtigt som Paula tror på Saskia. Men det gjorde hun altså og så fik vi lige en halv bog, hvor Paula og Josh prøver at gøre det godt igen med Saskia, dog uden at Saskia ved det, og hvor Paula tror, at det er en anden, der er sammen med Robert, Paulas mand.
Og for at gøre det hele meget værre, så var der kapitler skrevet fra Saksias synspunkt! Og jeg havde ærligt talt ikke brug for, at vide hvad der foregik inde i Saskias hoved. Jeg havde ikke brug for at vide, hvad hun havde gang i! Det i sig selv var en spoiler, for uden Saksias "og så troede Paula på at det var en anden end mig haha" så havde det måske ikke været så slemt. Og jeg havde i hvert fald ikke følt at jeg spildte tiden. Nu følte jeg nemlig, at jeg spildte tiden med afsløringer, som ville have gjort slutningen lidt mere spændende.
Jeg var ærligt talt ikke særlig begejstret for nogen af personerne. De var generelt lidt overfladiske og hvad jeg ville betragte som lidt stereotypiske. Paula var meget sådan "jeg vil ikke knække på grund af den idiot jeg er gift med", Robert var bare en idiot, Saskia var den typiske onde elskerinde, som bare er helt forfærdelig, Josh var som en lille hundehvalp og George, Paulas og Roberts teenagedatter, var rapkæftet og havde masser af gå-på-mod.
Det var bare ikke en bog jeg var vild med og jeg er lidt ærgelig over, at jeg overhovedet har købt den.
Kommentarer
Send en kommentar