East of the sun & west of the moon

Forfatter: Nancy Willard

Udgivet: 1989

Forlag: Harcourt Brace Jovanovich

Sprog: Engelsk

Sider: 64

ISBN: 0-15-224750-5

*****

East of the sun and west of the moon,

the Trolls will grind your bones intro bread,

or slobber you up with a silver spoon.

Oh, the bread of a Troll can knock you dead,

where the ice birds cry and the ice wolves run,

west of the moon and east of the sun. 

*****

Før jeg begynder rigtigt på et review om East of the sun and west of the moon vil jeg lige gøre det klart, at det er et manuskript. Det er et teaterstykke, baseret på et gammelt norsk eventyr. Nu ved i det og jeg kan begynde. 

For mange år siden så jeg teaterstykket, selv om det der var kaldet Øst for solen og vest for månen og som man nok kan gætte elskede jeg det. Det var et rigtigt sødt eventyr som jeg gik ud fra var løst baseret på Skønheden og udyret. Jeg kan nu se at jeg tog fejl. 

Jeg var faktisk ret begejstret for at have fundet den her bog/manuskript. Faktisk var jeg så begejstret at jeg uden problemer slæbte den og 2 andre bøger med hjem, inklusiv mine skolebøger. Og jeg fortrød det ikke! 

East of the sun and west of the mood er virkelig en sød historie med kærlighed, grimme søstre, magi og trolde. Den er som enhver godt er. Denne udgave havde dog et lille twist. Der var mobiltelefoner, sneakers og meget mere. Hvilket ikke gjorde noget. Det gjorde det faktisk ret underholdende når alt det gamle eventyr agtige blev blandet med lidt fra hverdagen. 

Noget der gjorde noget var til gengæld, at jeg ikke brød mig spor om vores heltinde. Det er da fint at hun forelsker sig i en bjørn, forkludre det og derefter prøver at rede ham. You go girl. Men jeg kan virkelig godt forstå, hvorfor hendes "onde" søstre og mor gerne vil af med hende! Jeg ved det, sikke noget at sige! Men, lad mig lige prøve og se om jeg ikke kan overbevise jer om at jeg har ret! Historien starter ud med at vores heltindes, Karen, far kommer hjem. Og han har ikke tjent ret meget og moren og søstrene går rundt og arbejde og prøver at finde mad. Og hvad gør Karen? Hun giver deres brød til fuglende. Hendes argument for, hvorfor hendes søstre ikke skal være sure på hende lyder sådan her: "You're always thinking about food. Breakfast, lunch, dinner - that's all you ever think about". Hvis jeg havde boet i en familie, hvor der ikke er ret meget mad og min lillesøster havde givet fuglende al maden selv om jeg var sulten, så var jeg nok også blevet ret gal i låget. Hvis jeg skulle kunne spinde og væve for at hjælpe familien og min lillesøster kun danser, synger og fløjter havde jeg nok været ret gal i låget. Havde jeg skulle lære at læse og skrive for at holde familien over vande og min lillesøster bare opdigter historie og nægter at hjælpe til i huset "for det gør fuglende ikke" så havde jeg nok været ret gal i låget. Og så kan det godt være den forheksede prins forelsker sig i en pige, som er så carefree, og det skal han da være velkommen til, men jeg kunne ikke holde hende ud. 

Jeg havde altså ondt af de stakkels "onde" søstre.