Læseren i morgentoget
Forfatter: Jean-Paul Didierlaurent
Udgivet: 2015
Originalt udgivet: 2014
Forlag: Politikens forlag
Sprog: Dansk
Originalt sprog: Fransk
Sider: 157
ISBN: 978 87 400 2742 6
*****
Hver morgen står Guylain Vignolles på toget i udkanten af Paris klokken 06:27 med en lædermappe under armen. Han sætter sig på det samme orange klapsæde og åbner mappen, der indeholder løse sider fra alverdens bøger, som han med fare for liv og lemmer har reddet ud af Zerstor 500, et monster af en maskine, han betjener på sin arbejdsplads. Den æder bøger og laver dem om til papirmasse, og Guylain hader den. Men hver morgen får brudstykker af verdenslitteraturen liv i toget, når han læser dem højt for de andre passagerer.
En dag finder Guylain et usb-stik under det orange klapsæde. Det er en ung kvindes dagbog, og hendes historier sætter en kædereaktion i gang, der måske fører til en ny uforglemmelig historie
*****
En bog om en mand, der elsker bøger, men hvis arbejde går ud på at ødelægge dem. Ahmen altså, hvis det ikke er en must-read så ved jeg ikke hvad er!
Og det er en hjertevarm historie. Den viser på den fineste måde alle den slags kærlighed, der kan være til det skrevne ord. Om det er ord du selv skriver, ord der er som en del af en selv, ord det er i vers eller "gammeldags sprog". En hvilken som helst slags ord virkelig. Jeg kunne genkende mig selv i så mange af de personer. En der samler, en der skriver, en der læser (næsten) alt.
Men når det er sagt, så var det altså også en lidt forvirrende historie. Den startede, der kom nogle små historier ind, der aldrig kom en ende på og videre til en ny historie. Den historie om en piges USB-dagbog kom virkelig først i den anden halvdel af bogen. Hvilket er fint og alt sådan noget, men den historie fik heller ikke rigtig en slutning.
Det er en meget åben bog, hvor du selv får lov til at lege med en masse slutninger. Det eneste det kræver er at du selv tænker dig frem til det. Og jeg ved ikke om jeg helt er den største fan af åbne slutninger i romaner. Noveller kræver at der er åbne slutninger (det lærte jeg i hvert fald i dansk i folkeskolen), men det her var en ROMAN.
Det tog mig også meget lang tid at starte den her bog sådan rigtigt. Det var svært at finde hoved og hale i, hvad der foregik og det tog bare humøret fra mig. Så ud fra at bogen er 157 sider, tog det mig en uge at starte bogen op og så en dag at læse den færdig. Men det er stadig LANG tid for en rimelig kort bog!
Så min konklusion. Jeg endte med at sidde med en masse spørgsmål, rigtig meget forvirring, men med en god følelse og forståelse for karakterene. Det er virkelig meget forvirrende og mærkeligt, men jeg kan lide bogen, jeg anbefaler bogen, men det er langt fra min favorit!
Men når det er sagt, så var det altså også en lidt forvirrende historie. Den startede, der kom nogle små historier ind, der aldrig kom en ende på og videre til en ny historie. Den historie om en piges USB-dagbog kom virkelig først i den anden halvdel af bogen. Hvilket er fint og alt sådan noget, men den historie fik heller ikke rigtig en slutning.
Det er en meget åben bog, hvor du selv får lov til at lege med en masse slutninger. Det eneste det kræver er at du selv tænker dig frem til det. Og jeg ved ikke om jeg helt er den største fan af åbne slutninger i romaner. Noveller kræver at der er åbne slutninger (det lærte jeg i hvert fald i dansk i folkeskolen), men det her var en ROMAN.
Det tog mig også meget lang tid at starte den her bog sådan rigtigt. Det var svært at finde hoved og hale i, hvad der foregik og det tog bare humøret fra mig. Så ud fra at bogen er 157 sider, tog det mig en uge at starte bogen op og så en dag at læse den færdig. Men det er stadig LANG tid for en rimelig kort bog!
Så min konklusion. Jeg endte med at sidde med en masse spørgsmål, rigtig meget forvirring, men med en god følelse og forståelse for karakterene. Det er virkelig meget forvirrende og mærkeligt, men jeg kan lide bogen, jeg anbefaler bogen, men det er langt fra min favorit!
Kommentarer
Send en kommentar