Thirteen reasons why
Forfatter: Jay Asher
Udkom: 2007
Forlag: Penguin Group; Razorbill
Sprog: Engelsk
Originalsprog: Engelsk
Sider: 288
Serie: Nej
ISBN: 978 - 0 - 141 - 32829 - 4
*****
You can't stop the future.
You can't rewind the past.
The only way to learn the secret...
is to press play
Clay Jensen returns home to find a strange package with his name on it. Inside he discovers several cassette tapes recorded by Hannah Baker - his classmate and first love - who committed suicide two weeks earlier.
Hannah's voice explains there are thirteen reasons why she killed herself. Clay is one of them. If he listens, he'll find out why.
All through the night, Clay keeps listening - and what he discovers changes his life... forever
*****
Thirteen reasons why er en stærk roman. For det første handler bogen om en pige, der begik selvmord. Det er i sig selv et svært emne. For det andet er det ikke kun Clays synspunkter man læser om. Hvis det kun havde været Clay, ville det ikke have været så stærk en bog, fordi den netop ikke viste præcis, hvorfor Hannah begik selvmord, men kun en idé om hvorfor. Fordi størstedelen af bogen består af Hannahs optagelser, får man virkelig indblik i, hvad der er foregået og hvorfor hun bliver drevet derud, hvor hun beslutter at begå selvmord.
Nogle af Hannahs grunde kan godt virke lidt fjollede. Som at blive udnævnt som den med den flotteste numse, eller fordi en engelsklærer ikke har helt styr på det der rådgivnings halløj. Men når tingene blev lagt sammen, holdt det op med at virke som bare nogle små ting. Og det var det der gjorde bogen så utrolig stærk. Den gav indblik! Bogen fortalte på små 288 sider, at ens handlinger, uanset hvor små de kan virke, kan ende med at have en langt større betydning. At der næsten intet skal til for at ødelægge andres liv, hvis det er dårlig timing. Hannah referere til det som the snowball effect. Starter småt, ender utroligt stort.
Selvom bogen følger Clay, er det ikke Clay der som sådan er hovedpersonen. Eftersom at Clay er forelsket i Hannah, og Hannah fortæller om sine 13 grunde, kommer bogen i langt større grad til at handle om Hannah, hvor Clay hjælper til at sætte hendes historie i perspektiv. Hvilket gjorde det langt mere tilfredstillende for mig, da jeg fandt ud af at Hannah også har været med til at ødelægge et liv. Hannah blev nemlig ikke sat op på en piedestal. Det at Hannah godt vidste det og fortalte om det gjorde hende så meget mere virkelig for mig. Jeg startede ellers ud med at tro, at det ville blive meget "Hannah er perfekt, Hannah gjorde ikke noget forkert nogensinde". Det var noget af en bonus, det kan jeg godt fortælle jer!
Noget andet jeg havde frygtet da jeg startede bogen var, hvordan Jay Asher havde tænkt sig at fører det ud i livet med, at noget er bånd og noget ikke er. Men det var faktisk rigtigt simpelt og fint udført. Hannah var kursiv, Clay og alt andet var normal. Der var ingen forvirring der. Bogen blev dog ret letlæselig da der ikke skulle holdes styr på så mange historie og personer. En ny historie i hvert nyt kapitel og så med referencer til tidligere eller senere kapitler. Nemt og overskueligt.
Det var alt i alt en ret god bog, som jeg sagtens kan forstå er blevt så populær. Jeg syntes dog jeg manglede lidt mere når det kom til personerne. De var meget vage og ikke særlig detaljerede. Det var som om man burde kende dem på samme måde som Hannah og Clay. Den manglende karakterbeskrivelse gjorde det lidt svært for mig, virkelig at hade nogle af de 13 personer for de var bare ord på et stykke papir. Derudover har jeg stadig ikke forstået, hvorfor Clay var med på båndende. Jeg syntes virkelig ikke at han passede ind. I mit hoved ville han passe bedre ind som den der havde reserve båndende. På den måde ville han stadig have fået hele historien, men han ville ikke være en del af den på samme måde som de andre 12.
Jeg har en bonus her!!
Hvis du gerne vil hører Hannahs bånd, live and in stereo, så har jeg fundet hendes hjemmeside, hvor båndende er blevet frigivet. Så tryk på linket. For mig gav det en mere virkelig fornemmelse, mens jeg læste bogen. Vidersend mig til Hannahs bånd, tak
God læselyst!


Kommentarer
Send en kommentar