Kampen om sommersværdet
Forfatter: Rick Riordan
Udgivet: 2015
Forlag: Carlsen
Forlag: Carlsen
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originalsprog: Engelsk
Sider: 553
Serie: Ja. Magnus Chase og de nordiske guder #1
*****
Magnus Chase har ikke haft det let. Siden sin mors mystiske død har han levet i skjul på gaden. Men da en ildjætte truer hele byens befolking, må sandheden frem:
Magnus er søn af en nordisk gud. Vikingernes myter er sande, og Asgårds guder gør klar til krig.
For at forhindre Ragnarok må Magnus finde et våben, som har været forsvundet i tusindvis af år. Men det er ikke engang det værste. For først må han dø. Og når den lille detalje er klaret, får han brug for alle sine talenter, en håndfuld gode venner og måske lidt held for at finde sin fars sværd og redde verden fra undergang.
*****
Jeg elsker, hvordan Rick Riordan formår at give gamle myter liv. Han har gjort det så mange gange at det er imponerende at jeg stadig er forbløffet over, hvor godt han gør det. Han har på nuværende tidspunkt serier med de græske, romerske og ægyptiske guder og de er alle sammen værd at læse! Det er utroligt.
Nå. Nok om, hvor begejstret jeg er for Rick Riordan og lad hos komme videre til, hvad jeg syntes om bogen.
Jeg startede denne bog får et par dage siden, og sammen med alt det kaos der følger med snart at blive student og forberede alt, hvad forberedes kan, har det været en fornøjelse at kunne stresse af med denne bog i mine hænder. Den er underholdende. Faktisk så underholdende, at jeg flere gange har måtte grine højt, hvilket førte til en masse mærkelige blikke fra dem, der befandt sig i samme lokale som mig. Men når der står at erstatningen til Gleipner, rebet der holder Fenrisulven fanget, bliver lavet af wifi uden forsinkelser, politikeres oprigtighed, sund frituremad, en velfungerende printer og en interesant grammatikforelæsning så bliver jeg altså nødt til at grine!
Universet som bogen foregår i er, på samme måde som det har været i de andre bøger, så ufatteligt genkendeligt, men magisk på samme tid! Den måde virkeligheden bliver blandet sammen med myterne og de magiske univers gør at handlingen er lige til at føle og tage på, hvilket jeg personligt er stor fan af.
I løbet af historien er der også flere referencer til Percy Jackson serien. Der bliver blandt andet gjort lidt grin med idéen om at et våben bliver forvandlet til en kuglepind. De af jer der er bekendt med Percy Jackson og olymperne og Olympens helte får også en helt særlig overaskelse. Jason Grace bliver nævnt i en kapiteloverskrift. Uh. Og der er mere. Magnus Chases kusine hedder Annabeth, har lyst hår, intelligente grå øjne og går med en orange t-shirt. Og det er alt hvad man får af vide. Hvilket betyder at jeg nu ikke kan vente til jeg får fat i Magnus Chase og de nordiske guder 2 for at se om jeg har ret i mine mistanker.
God læselyst!


Kommentarer
Send en kommentar